dansk

TAIZÉ

Bibellæsninger til hver dag

 
Disse korte læsninger bruges hver dag ved den fælles bøn i Taizé. Den angivne bibeltekst henviser til et lidt længere afsnit.
     
2025
SØN, 27 Juli
Jesus sagde: Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!
Luk 11,9-13
Man, 28 Juli
Paulus skriver: Hvad intet øje har set og intet øre har hørt, og hvad der ikke er opstået i folks hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret os ved Ånden.
1 Kor 2,1-9
Tirs, 29 Juli
Jesus sagde: Jeg er det sande vintræ. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver I mig.
Joh 15,1-8
Ons, 30 Juli
Herren siger: Jeg vil selv vogte mine får. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på.
Ez 34,1-16
Tors, 31 Juli
I blev begravet sammen med Kristus i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.
Kol 2,9-15
Fre, 1 August
Daniel bad: Lyt til din tjeners bøn. Det er ikke vores retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjertighed.
Dan 9,18-19
Lør, 2 August
Hos dig, Herre, er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.
Sl 36
SØN, 3 August
Når I nu er oprejst med Kristus, så søg dét, som er i himlen. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.
Kol 3,1-4

Taizé - Daglig bibellæsning  Daglig bibellæsning
Taizé - App til android  App til android   •   iPhone app

Download fil

PDF

PDF: Landskab: junijuliaugust
PDF: Portræt: junijuliaugust