Kristus døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

Da timen var inde, satte Jesus sig til bords sammen med apostlene, og han sagde til dem; ”Jeg har længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer; Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.”

På korset råbte Jesus med høj røst: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

Kristus blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og I den gik han også til de, der havde nægtet at tro, og prædikede for dem.

Ved Jesu tomme grav blev kvinderne mødt af to mænd i lysende klæder. Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?”

Da trængslen var så tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, lærte vi os ikke længere at stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde.

I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.

Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsang ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, Herrens troskab varer til evig tid.